Her finder du alt det praktiske, du skal vide, når du handler hos os.
Det er måske ikke den mest spændende læsning – men det er vigtigt, og vi gør det så overskueligt som muligt 💬
Har du spørgsmål, så skriv endelig – vi hjælper altid gerne 🐾
🧾 Generelle oplysninger
Ejeren af denne hjemmeside er:
Handmade creations
CVR-nummer: 44987686
Adresse: Hejnerupvej 4, 4682 Tureby
Email: Support@handmadecreations.dk
🌐 Brug af hjemmesiden
Ved at bruge hjemmesiden forpligter du sig til at overholde disse vilkår og gældende lovgivning.
Du må ikke:
- Bruge hjemmesiden til et ulovligt formål.
- Krænke vores eller tredjeparters immaterielle rettigheder.
- Overføre skadelige eller ondsindede pogrammer, herunder virus.
Jeg forbeholder mig retten til at begrænse eller suspendere din adgang til hjemmesiden, hvis du overtræder disse vilkår.
🧠 Immaterielle rettigheder
Alt indhold på denne hjemmeside, herunder tekst, billeder, logoer, grafik og software, tilhører Handmade creations eller mine licensgivere og er beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder. Du må kun downloade, kopiere eller udskrive meteriale fra hjemmesiden til personligt, ikke-kommercielt brug.
💰 Priser og betaling
Hvis der tilbydes produkter eller tjenester på hjemmesiden, vil alle priser være angivet i danske kroner (DKK) inklusiv moms, medmindre andet er angivet.
Jeg forbeholder mig retten til at ændre priser uden varsel.
🛒 Bestilling og betaling
Når du foretager en bestilling gennem hjemmesiden, vil du modtage en ordrebekræftelse. Aftalen er først bindende, når du modtager denne bekræftelse.
Betaling kan ske via de betalingsmetoder, der er angivet på hjemmesiden.
🔄 Fortrydelsesret
Da mine produkter er håndlavede og unikke, er det ikke alle varer, jeg kan tage retur.
produkter med personlige tilpasninger - fx navn, billeder eller andet specialdesign - samt produkter designet på egen hånd (som fx hundetegn) kan ikke fortrydes, når produktionen er gået i gang, jr forbrugeraftaleloven § 18.
For lagervarer uden personlige tilpasninger har du 14 dages fortrydelsesret, fra den dag, du modtager varen. Ønsker du at returnere, skal du sende en e-mail til mig indenfor fristens udløb. Beløbet refunderes til det kort, du brugte ved købet, senest 14 dage efter jeg har modtaget varen retur.
ved fortrydelse betaler du selv returfragt. Ved reklamation afholder jeg fragtomkostningen. Varen skal returneres i samme stand som ved modtagelsen, og du er ansvarlig for forsvarlig emballering.
Når du godkender din ordre, acceptere du, at stavefejl, farvevalg og design er dit eget ansvar, hvis oplysningerne er indtastet af dig som kunde.
🛠️ Reklamation
Hvis der er en fejl eller mangel ved din varer, har du ret til at reklamere inden for 24 måneder efter købet i forhold til købeloven.
Reklamation skal ske indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Send en mail til: Support@handmadecreations.dk med en beskrivelse af fejlen og vedhæft din ordrebekræftelse eller kvittering.
Jeg beder altid om billeder, så jeg kan vurdere fejlen bedst muligt - uden dokumentation kan jeg desværre ikke behandle din reklamation.
Hvis reklamationen godkendes, dækker jeg alle omkostninger til returnering eller reperation.
BEMÆRK, at almindelig slitage - f.eks. at forgyldningen på en nøglering bliver slidt af - ikke betragtes som en fejl, men som en naturlig del af produktets levetid.
Ekstra præcisering:
Reklamationsretten dækker ikke, hvis designet ikke fuldstændigt matcher dine egne forventninger, når du ikke har sendt inspirationsbilleder eller præcise farve- og designangivelser ved bestilling.
Selv ved fremsendte inspirationsbilleder kan der forekomme afvigelser i farver, mønstre og nuancer, da alle produkter er håndlavede og unikke.
Reklamationsretten dækker heller ikke, hvis du er utilfreds med skrifttype, skriftfarve eller design, når du ved bestilling har givet mig frie hænder til at lave produktet ud fra eget skøn.
⚠️ Ansvarsbegrænsning
Handmade creations er ikke ansvarlig for eventuelle tab, der opstår som følge af din brug af hjemmesiden eller afbrudt adgang til hjemmesiden.
Jeg er heller ikke ansvarlige for indholdet på eksterne sider, som jeg linker til.
📜 Ændringer af vilkår
Jeg forbeholder mig retten til at opdatere og ændre disse vilkår og betingelser uden forudgående varsel.
Eventuelle ændringer træder i kraft, når de er offentliggjort på hjemmesiden. Jeg opfordre dig til at gennemgå vilkårene regelmæssigt.
📦 Levering
Min normale leveringstid er 1–2 uger fra bestilling til afsendelse. Du vil modtage en e-mail, når din pakke sendes.
Bemærk dog, at nogle hundetegn og nøgleringe kræver ekstra processer, f.eks. flere lag eller særlig hærdetid - og i disse tilfælde kan der gå længere tid end de 7-14 dage.
Jeg sender altid en besked, hvis det trækker ud - men langt de fleste ordre afsendes indenfor en uge.
Jeg benytter forskellige fragtfirmaer, og leveringstiden afhænger af deres service.
Handmade Creations er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser, der skyldes fragtfirmaet.
Hvis din pakke ikke er ankommet senest 10 dage efter, du har modtaget forsendelsesbekræftelsen, bedes du kontakte mig via e-mail.
Hvis en pakke ikke afhentes og bliver sendt tilbage til mig, dækker du selv omkostningerne for en ny forsendelse.
📸 Beskadigede produkter
Hvis dit produkt ankommer beskadiget, skal du tage billeder af skaden og emballagen og sende dem sammen med en kopi af din ordrebekræftelse til support@handmadecreations.dk inden for 2 dage efter modtagelsen.
📦 Forkerte produkter
Hvis du modtager et produkt, der ikke svarer til det, du har bestilt (fx forkert form, farve eller navn), bedes du kontakte mig hurtigst muligt - gerne indenfor 2 dage - så vi sammen kan finde en løsning.
I nogle tilfælde vil jeg bede dig returnere det forkerte produkt, for jeg sender et nyt. Jeg dækker naturligvis alle fragtomkostninger i den forbindelse.
Forkerte oplysninger, der er indtastet af dig som kunde under bestillingen, betragtes dog ikke som en fejl - så dobbelttjek altid teksten ved checkout.
🖐️ Håndlavede produkter
Vær opmærksom på, at mine håndlavede produkter kan variere en smule fra billederne på vores webshop eller sociale medier.
Der kan forekomme små forskelle i f.eks farve og forarbejdning. Hver vare fremstilles af mig - og den unikke karakter er en del af konceptet.
Jeg kan derfor ikke holdes ansvarlig for mindre variationer.
🐶 Lovpligtige oplysninger på hundetegn
Som kunde hos Handmade creations bestemmer du selv, hvilke oplysninger du ønsker at få skrevet på dit hundetegn.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark gælder en lov, som kræver, at hundetegn skal indeholde: Ejers navn samt adresse.
Dette står oplyst i Hundelovens §1 samt §2.
Du vil blive gjort opmærksom på dette flere steder på hjemmesiden - blandt andet i produktbeskrivelserne.
👉 Af hensyn til pladsen forbeholder Handmade Creations sig retten til at justere rækkefølgen af oplysningerne (fx navn, adresse og telefonnummer), så det passer bedst muligt på det valgte hundetegn.
Jeg forbeholder mig også retten til at forkorte eller ombryde teksten, hvis det er nødvendigt for at sikre god læsbarhed eller plads - særligt på de mindste hundetegn.
Hvis du vælger at undlade de lovpligtige oplysninger, er det dit eget ansvar.
Handmade creations kan ikke holdes ansvarlig for manglende overholdelse af gældende lovgivning.
🐾 Personlige minder i din nøglering
Hvis du ønsker at få indkapslet pels eller aske i din nøglering, skal materialet sendes direkte til min adresse - jeg afhenter ikke på posthuse.
Når jeg modtager din pakke, vil vi sørger for at indarbejde materialet præcist som ønsket.
Husk derfor at inkludere en beskrivelse af, hvordan du ønsker det placeret i nøgleringen.
Eventuelle rester af pels eller aske vil blive returneret sammen med din færdige nøglering.
Specialdesignt form
Ved køb af tillæg for specialdesignet form betaler du for deignarbejdet og tilpasningen af en unik form, som bruges til at fremstille dit hundetegn.
Formen følger ikke med ordren, da den er et produktionsværktøj.
Jeg kan bruge formen til fremtidige projekter, medmindre du ønsker andet - i så fald skal du blot give mig besked.
Du er velkommen til at sende et billede af den ønskede form inden eller efter bestilling. Hvis jeg ikke har modtaget noget, kontakter jeg dig.
Leveringstiden er længere ved specialdesignet form - op til 14 dage ekstra. Betalingen hæves først, når jeg har testet formen og bekræftet, at jeg kan udføre opgaven. Hvis formen ikke kan bruges, dækker jeg selv udgiften til formen, og du betaler naturligvis ikke tillægget.
Ikke alle forme kan lade sig gøre, og jeg forbeholder mig retten til at afvise designs, der er uhensigtsmæssige eller i strid med virksomhedens værdier
⚖️ Lovvalg og værneting
Disse vilkår er underlagt dansk lovgivning, og eventuelle tvister skal afgøres ved de danske domstole.